Vil du gerne undgå at have en stresset hverdag?

Måler du dig selv på din to do liste? Har du travlt? Og hvorfor har du travt?

Skriv en kommentar

Tak - jeg har modtaget din kommentar...
Oops! Noget gik galt....skriv hellere end gerne til mig på min mail: info@hellofriend.dk

May 10, 2019

Jeg har besluttet mig for ikke at have travlt.

Jeg har gjort op med travlhed.

Det er jo nærmest blevet et statussymbol; jo mere travlt du har, jo mere indhold må du have i dit liv - og måske endnu vigtigere; jo mere må andre mennesker have brug for dig - for så er du vigtig.

Mest af alt tror jeg faktisk ikke, at vi som sådan nyder det specielt meget, det der med at have travlt, men måske er det den værdi og symbolik, vi tillægger det, som vi egentligt stræber efter; Det giver os værdi - tror vi.

For hvis vi har travlt, må der jo være andre, der har brug for os, vi må kunne noget, som andre har brug for - det må være et udtryk for, at vi er gode mennesker, venner, søskende, børn, forældre osv. Ik´?

Prisen for travlhed er for høj

Prisen er desværre bare høj for mange af os - og unødvendig. For selvfølgelig giver det os ikke værdi, hverken for andre eller os selv. Og det vigtigste må være os selv, for hvis vi har så travlt, har vi så tid til os selv?
Når jeg fylder mere på To do-listen, som jeg alligevel ikke kan nå, bliver jeg bare stresset, for i morgen er listen lige så lang, plus det jeg ikke nåede i dag.

Og så er det vigtige spørgsmål: Det, der står på din to do-liste, altså det, du prioriterer at bruge DIN tid på, er det noget andre forventer af dig, eller er det faktisk noget, du har valgt, der skal stå på DIN liste?

Helt personligt tror jeg, at vi kunne undgå meget af den stress, der fylder i vores hverdag, hvis vi bare ville bruge 5 minutter til aktivt at tage stilling til, om alle de ting, vi har på alle vores lister, rent faktisk giver os værdi - eller om det er noget, vi gør, fordi andre forventer det af os.

Lige som likes på Instagram

Det gav mig en rigtig god følelse, hver gang jeg kunne krydse noget af på min laaange liste - jeg følte virkelig, at jeg opnåede noget. Det var nærmest et bevis på, at jeg fik noget ud af min tid, en bekræftelse.
Og det med tiden, er nok også vigtigt for mange af os i dag. Vi hører nemlig hele tiden om, at det er vigtigt, at vi er effektive med vores tid, at vi skal udnytte tiden bedst muligt og vi ikke skal spilde vores tid, men hvis vi ikke forholder os til, hvad vi bruger tiden på - er det netop spild af tid.

Jeg synes stadig, det er rart at krydse opgaver af på min to do-liste, det ændrer sig nok aldrig, men det, der har ændret sig, er, hvad jeg skriver på min liste - og hvor meget!
I dag kommer der ikke mere på listen, end det er realistisk, at jeg kan nå det - så slutter jeg nemlig dagen med en god følelse i stedet for følelsen af at have fejlet.

Når jeg planlægger min måned, laver jeg en opgaveliste til hele måneden.
Når jeg så planlægger min uge, laver jeg en liste til ugen ved at tjekke i min liste over hele måneden, hvilke opgaver, der passer ind i den kommende uge.
Og når jeg så planlægger mine dage, trækker jeg fra ugelisten.

Priorintering af MIN tid

Nøglen for mig, når jeg skriver min to do liste til måneden, er at spørge mig selv; er det noget JEG vil bruge MIN tid på? Giver det MIG værdi?
og så har jeg skåret helt ned på antallet af opgaver. Der kommer kun det antal opgaver på, som det er realistisk jeg når - og ja, det betyder, at jeg bliver nødt til at prioritere og skære nogle ting fra, men jeg lover dig, at når du først gør det, bliver det en kæmpe lettelse.

Og så får du tid til det, der er vigtigt for DIG.

Jeg ved at mange af os gerne vil være der for andre, hjælpe andre og dele os selv med dem, der har brug for os - og det synes jeg bestemt også, at vi skal. Det der er vigtigt er bare, at du har taget stilling til, at det også er vigtigt for dig - og ikke kun for andre.

Husk dig selv - gør plads til dig selv.
Så har du også mere at give til dem, der betyder mest for dig.

Jeg håber, du får en dejlig dag.

Anita

Flere indlæg
Sådan kan du bruge en Traveler´s Notebook til refleksion
I en tid, hvor usikkerheden kan være stor, kigger jeg i dag lidt på, hvordan vi kan bruge en Traveler´s Notebook til at få noget godt ud af en ellers dårlig situation.
March 22, 2020
Madplaner og meal prep
Jeg har nu 2 skolebørn (Wait, WHAT!!), så hverdagene bliver noget anderledes end det der børnehaveliv.
February 24, 2020