Lav et vision board og få styr på dine mål og drømme

Her får du gode ideer til, hvordan du kan bruge et vision board i din Traveler´s Notebook

Skriv en kommentar

Tak - jeg har modtaget din kommentar...
Oops! Noget gik galt....skriv hellere end gerne til mig på min mail: info@hellofriend.dk

August 26, 2019

Synes du også det kan være uoverskueligt med alle de værktøjer, der efterhånden findes til at arbejde med dine mål og drømme? Hvad skal man vælge? Og hvordan ved man, at det er det rigtige?

Jeg eeelsker at arbejde med mine mål! Jeg elsker processen, men med alle de værktøjer, der findes, kan det nogen gange være svært bare at komme i gang, for først skal jeg jo finde ud af, hvilket værktøj, der passer til mig.... Jeg har jo næsten allerede givet op!

Ofte er det den simple løsning, der er den bedste

Find det værktøj, der passer til dig

Det vigtigste, inden du overhovedet går i gang med den proces, det er at arbejde med sine mål og drømme, er, at finde ud af, hvad der motiverer dig - hvordan lærer du bedst? Det hjælper ikke noget, du vælger en måde at arbejde på, der kræver, at du bruger lang tid på at skrive en masse, hvis du rent faktisk bliver motiveret af det visuelle - og omvendt.

Hvis du er til den mere visuelle måde at arbejde på, vil vision boards sikkert lige være noget for dig!

Hvad er et vision board?

Et vision board er din helt personlige collage af dine mål op drømme. Det er her, du synliggører, hvad det er du vil med dit liv - hvilken retning du gerne vil i. Det er en daglig påmindelse om det liv, du lever, og dér hvor du gerne vil hen.

Det er her din kreativitet får lov til at folde sig ud - du kan klippe-klistre, du kan bruge digitale skabeloner eller sætte billeder ind i et word dokument - det er lige meget, hvordan du gør det; bare det motiverer dig til at komme af sted - efter din drøm, din vision.

Mit vision board i min B6 Traveler´s Notebook

Hvordan kommer man i gang?

Til at starte med skal du finde ud af, hvad det egentligt er, der skal på dit vision board - hvad er dine mål?
En metode jeg bruger, når jeg skal finde ud af, hvor jeg gerne vil hen i mit liv er at arbejde mig baglæns, så jeg starter med at forestille mig, at jeg er mig selv som gammel.

Hvad vil jeg gerne have opnået i mit liv?

Hvilke ting vil jeg gerne have set?

Hvilke relationer vil jeg gerne have/have haft?

Hvilken følelse har været gennemgående i mit liv? Glæde? Eventyrlyst? stabilitet? osv - og hvordan har jeg opnået den?

De spørgsmål jeg stiller mig selv, handler ikke om ting eller jobs - de handler om mine værdier og relationer, for i sidste ende er det jo det, der er vigtigt.

Nu er det næste spørgsmål; hvordan opnår jeg så alt det, jeg lige har svaret på?

Og det er her, det bliver mere konkret;

Hvis jeg gerne vil opleve solnedgang i Venedig, så skal "Venedig" på mit vision board. Hvis jeg drømmer om en stor familie, der samles, griner, er tætte, prioriterer hinanden og nyder hinandens selskab - så skal jeg finde et billede, illustration eller lignende, der symboliserer det, og så skal det på mit vision board osv.

Sørg endelig for at gøre det så simpelt som muligt - og sjovt! Det er dine livsdrømme; det skal være festligt, give en masse glæde og få det til at boble i maven.

Og så drømmer jeg om, at vi en dag holder et stort Vision Board Party! Forestil dig en masse seje kvinder, der bruger en dag sammen, hvor vi er kreative og drømmer stort om vores liv - se dét er på mit vision board.

Hvad skal der være på dit vision board?

Jeg håber, du får en fantastisk dag, fyldt med drømme og visioner.

/ Anita

Flere indlæg