Alle de roller vi har

Prøv lige at tænke lidt over alle de titler du har.... visitkortet skal være stort, hvis du skal have plads til dem alle ik´? :-)

Skriv en kommentar

Tak - jeg har modtaget din kommentar...
Oops! Noget gik galt....skriv hellere end gerne til mig på min mail: info@hellofriend.dk

May 20, 2019

Som vi går gennem livet kommer flere og flere titler og roller til - og nogle falder fra.

I starten af livet er vi ikke defineret ud fra roller, men bare som det lille, dejlige væsen vi alle er, når vi kommer til verden.

Ret hurtigt begynder vi at få andre betegnelser hæftet på også... så bliver man nogens ven, børnehavekæreste, klassekammerat, søster/bror, elev, kæreste, kone, medarbejder, mor osv.

Det er ikke mærkeligt, at vi nogle gange kommer til at identificere os selv ud fra vores roller, for vi har mange af dem!!! Men mange ofte er der det lille problem, at en rolle tit er noget, du er for andre - ikke dig selv, så hvis vi begynder kun at identificere os ud fra vores roller, gør vi kun plads til det, vi er for andre i vores liv.... og det går ikke.

Så! Hvem er du - ud over dine roller?

Jeg tror på, at vi alle er kommet hertil med noget, der er helt særligt for os; noget vi kan, et talent vi har, noget vi kan bidrage med på en måde, som inden andre kan, simpelt hen fordi vi ikke er dig. Så du må ikke gemme dig bag dine roller - husk at give plads til det hele.

Men! Jeg kan også godt forstå, at det kan være svært; det kan være svært at finde tid til - og det kan være svært at prioritere. Vi er nemlig rigtigt gode til at nedprioritere os selv, og give vores tid og energi til andre i stedet. Det virker bare ikke i det lange løb!

Det korte af det lange er, at når vi bruger al vores energi på andre og deres behov, føles det godt lige nu og her, men på sigt risikerer vi at bebrejde andre, at vi ikke har tid til det, vi gerne vil eller bliver ked af det.... ingen af delene er godt for os....

Inden jeg blev mor, havde jeg besluttet mig for, at hvis vi skulle have børn, var det for mit vedkommende slut med det arbejde jeg havde, selvom jeg elskede det, for det var for mig alt eller intet - ikke noget med kompromis.

Derfor endte jeg med at tage en anden uddannelse, så jeg kunne få nogle arbejdstider, som passede bedre til familien. Det i sig selv er der jo ikke noget galt med - nogle gange vælger man jo at omprioriterer, men der, hvor det nok gik galt for mig, var, da jeg besluttede at arbejde med noget helt andet, i stedet for at finde en anden vej inden for det jeg i forvejen elskede at beskæftige mig med - fordi jeg troede, det passede bedre til min nye rolle som mor!!

Jeg kom sur hjem fra arbejde - jeg brokkede mig altid, og i bund og grund var jeg også lidt pigesur over, at jeg følte, at jeg ofrede mig for andre - og det satte de altså ikke nok pris på!

Jeg glemte bare, at der var jo ikke nogen, der havde bedt mig om at ofre mig - det var jo mig selv, der havde bildt mig selv ind, at det var sådan noget, jeg blev nødt til at gøre, når jeg var mor... Mon ikke barn og mand havde syntes, at det var rarere at få en hjem, der var glad og som havde overskud og energi i stedet....

Til sidst lærte jeg det; jeg kan ikke være noget for andre, hvis jeg ikke først og fremmest er noget for mig selv - det virker ikke på sigt!

Det er stadig svært - alt andet ville være at lyve - det der pleaser-gen, som jeg har (og mange kvinder nok har), skal holdes nede, for ellers tager det over - men med tiden bliver det nemmere og nemmere at finde en balance - det lover jeg.

Jeg håber, du får en dejlig dag

Anita

Flere indlæg
Planlægning af hverdagen
Er din hverdag som du gerne vil have den? Eller er der noget du gerne vil have mere plads til?
August 12, 2019
Så er det tilbage til hverdagen
Kom godt i gang med hverdagen efter ferien, så nemt som muligt
August 5, 2019